Billede spam..

First term break

Nu er det vidst på tide jeg har fået taget mig sammen til at skrive igen. Jeg har jo i mellemtiden haft en ferie på to uger som de her kalder ”term break” men jeg kaldte det nu mere for easter Holiday. Da ferien startede med at vi fik fri torsdag kl. 13:30 efter en afslutning assembly hvor year 13 pigerne stod for underholdningen. Derefter gik mig og mine veninder ned på en café kaldet Federal Store som er virkelig cool hvor man kan få en milkshake puttet i bægeret ”longest drink in town” hvilket betyder at dette er en stoooor milkshake, men virkelig god. Dette var første dag hvor vejret var koldt og at der var regn. Sikke en måde at starte sin ferie på, men ja mig og mine veninder hyggede os og fik lidt mad at spise osv. 

Fredag var det Good Friday og dette betød jeg endelig kunne sove længe igen efter jeg havde været i skole for 11 uger. Kyla min værts storesøster kom hjem fra Wellington om torsdagen og tog med mig og Dayna i biografen da dette var den eneste ting der var åben i New Plymouth. Om aftenen fik Kyla lyst til at vise os lidt andre ting i byen så hun kørte afsted og vi samlede mine to veninder Emma og Rachel op og kørte hen til Paratutu for at løbe ned at sanddunen i mørke, hvilket var virkelig sjovt, da det var ved stranden dyppede vi vores fødder i vandet og det var ikke engang så koldt. Vi købte en is og Kyla kørte til et sted i New Plymouth kaldet ”pig out point” hvor der normalt er omkring 5-6 biler parkeret hvor folk tager deres mad hen og spiser så mcd eller andet. Lørdag mødtes jeg med en af de danske AFS’ere Louise som var på besøg hos en del af hendes værts families familie.  Så vi mødtes lørdag i et par timer og fik snakket en del, gået rundt i parken i byen og ja bare nydt det at snakke dansk! (som jeg for øvrigt er blevet rigtig dårlig til at snakke nu, haha!)

Søndag morgen kørte vi afsted til Rotorua, Rotorua er en by som er kendt for alt deres underjordiske varme og dens lugt af rådden æg. Vi stoppede på campingpladsen i Urunui som er hvor min værts familie og mine værts bedsteforældre har campingvogn. Vi stoppede for at sige hej til bedsteforældrene og sige god påske. Da vi ankom til Rotorua omkring eftermiddagen fik vi pakket vores ting ud og sagt hej til Lisa, Nick og Alex som er min værtsmors søster, mand og datter. Vi skulle lave alle tingene her med Lisa og Alex da Nick tog hjem dagen efter for at arbejde. Mig, Dayna og Alex havde et spabad inden vi tog ud for at spise på en italiensk restaurant. Første hele dag i Rotorua stod vi tidligt op for at tage af sted til Wai-O-Tapu som er et helt fantastisk sted hvor man kan se geyser, vandhuller med over 100 grader varmt vand eller mudder, vi så en masse flotte steder med meget kraftige farver som grøn, orange, gul og blå. Der var en slags sø som var helt grøn, hvilket var meget anderledes fra det danske landskab hvor vi ikke har steder med underjordisk varme og forskellige bassinger med 100 grader varmt mudder som skvulper rundt og så videre. På vej tilbage til Rotorua stoppede vi ind for at se denne å. Det var ikke en helt normal å, da vandet var ligeså varmt som at være i badekar, vi svømmede desværre ikke i det men vi mærkede det varme vand. Vi kørte videre hjem for at pakke til det næste vi skulle ud og lave, og det var zorbing!!!! Det var virkelig virkelig sjovt, du ligger inde i en stor bold med varmt vand indeni og bliver skubbet afsted ned af en bakke og griner hele vejen ned. Jeg var i den samme bobbel som Dayna og Kyla og Alex var i den anden. Den første tur vi fik, var på en lige strækning ned af bakken som gik stærkt men var rigtig sjovt. Den næste tur vi fik, var ned af en snoet strækning på 350 meter, dette var helt klar sjovere da man tumlede mere rundt inde i bobblen. Da vi havde været afsted 2 gange satte vi os op i et spabad. Hvilket var rigtig dejligt da vi var blevet kolde og vandet var rigtig varmt. Om aftenen tog vi hjem til min værtsmors onkel og tante for at få aftensmad hvilket var rigtig lækkert.
Anden hele dag tog vi afsted til et Agrodome show, dette var et sjov hvor vi så 19 forskellige racer får, vi så hyrdehunden, ænder, malkeko, får, lam og gedekid. Manden ville på et tidspunkt have nogle frivillige op på scenen, så jeg kom derop. Vi var omkring fire og fik en flaske mælk i hånden som var virkelig varm og manden som havde showet sagde han ville tælle til tre og vi skulle drikke om kap. Så da han talte til 3 kom der 2 lam og 2 gedekid ind, hvilket var virkelig sødt så jeg skulle give den ene af dem mælk fra en sutteflaske!!! Dette var jeg virkelig glad for jeg gjorde da jeg elsker baby dyr! Han viste os også hvordan man kan klippe et får og fortalte en hel del om alle de racer får de har og hvilke ting de er gode til at blive brugt til osv. Der var også et sted på gården med baby kaniner, lam, gedekid, baby alpackas osv!! Manden fortalte os at man kan klippe et får på 15 sekunder, hvilket er ret godt da de bliver betalt pr. får de klipper. Vi kørte tilbage til byen hvor vi fik lunch på en mega lækker cafe, mig og Dayna delte vaffler med frugt og et toast brød med mint røræg, og en iced chocolate som var serveret virkelig flot. Det hele smagte meget bedre end det lyder. Omkring kl. 3 tog vi gondolen op for at komme op til det sted hvor man kan luge, en slags gokart ned af en bjerget (ikke hele vejen) med en masse sving og så videre, mig og Dayna kørte om kap, tror vi vandt omkring samme antal gange, ud af de 4 ture vi fik. Det var rigtig sjovt, og er helt sikkert en af de ting man skal prøve i Rotorua! Mig, Dayna og Kyla tog også en tur i Sky swing som var sindsygt sjovt, man blev trukket langt bagud og en af os skulle have en snor at trække i for at tage af sted. Kyla talte ned til tre og trækkede IKKE i snoren for at tricke os, men selvfølgelig skreg jeg. Og vi startede at grine og midt i det at vi grinte trækkede hun i snoren hvilket gjorde jeg skreg endnu mere da jeg jo overhovedet ikke var parat, men det var vildt sjovt og man kunne se ud over hele Rotorua. Efter dette spiste vi også heroppe, og det var buffet med forret, hovedret og dessert og der var så sindsygt meget mad, så man fik helt ondt i maven. Men det var rigtig godt, og vi fik også pavlova, jaaa! Da vi alle havde spist os alt for mætte tog vi hjem og hyggede os indtil vi gik i seng. Den sidste hele dag klædte vi os i sporty tøj og tog afsted på canopy tour hvilket er hvor vi tog ind til en af New Zealands mest urørte skove og her skulle vi så have en masse gear på så vi kunne svæve rundt i toppen af trærene på zip lining så altså lidt som en svævebane. Dette var virkelig vidunderligt og smukt og sjovt og bare fantastisk. Vores guider fortalte om deres project hvor de er i gang med at rense skoven for possums, rotter og den slags dyr for at de igen kan komme til at høre fuglene igen. Dette var en tre timers lang tur og tiden fløj bare afsted fordi det var så godt og sjovt. Omkring kl 5 blev vi samlet op af Tamaki Brothers bus som kørte os ud til en maori landsby. Hvilket helt sikkert også var det værd. Vi gik rundt i små grupper, prøvede nogle af deres lege, så haka, så kvinderes dans, og deres huse og udsmykningen. Vi så hangi blive taget op, og vi så et kapa haka sjov. Hvilket er et sjov med masser a maori sange, danse osv. Bagefter dette blev vi ført ind i spisesalen hvor der var et buffet bord i midten med kumera, kartofler, gulerødder, gravy, lam, kylling, oksekød og alt dette var fra hangien og så var der også nogle muslinger, brød, salat osv. Dette smagte alt sammen VIRKELIG godt og var meget bedre end den hangi os AFS lavede i Levin. Til dessert var der steamed pudding med custard, pavlova igen!! Yummi. Alt maden var rigtig godt og det hele var super godt. Da vi kom hjem var klokken ikke særligt mange så vi tog et spabad for at slutte denne Rotorua tur af. Det har været en helt fantastisk tur og jeg har prøvet og oplevet så mange ting på bare 3 dage. Tak til min helt fantastiske værtsfamilie for dette.

Da vi dagen efter kørte hjem stoppede vi i Hamilton og shoppede en lille smule hvilket var hyggeligt, det var på turen hjem uden Kyla da hun tog til Auckland med Lisa og Alex da hun skulle til en koncert i weekenden.

Fredag 25/4 var det Anzac day som er en dag hvor man i New Zealand og Australien mindes alle de mennesker som har måttet ofre sig i krige som første og anden verdens krig. Der var både et arrangement i byen kl.6 om morgen og igen det samme arrangement kl. 10 hvor mig, min værtsmor og værts bedsteforældre tog afsted. Der blev holdt taler og mange kom i deres uniformer, politi, soldat, spejder osv. Det var ret spændende at se det hele og høre talerne.  Efter dette fik mig og Dayna besøg af tre veninder og hyggede ellers bare. Dagen efter tog jeg med min værtsfar til en rugby game, en af de små lokale kampe, dette hjalp mig med at bedre at forstå reglerne da det gik langsommere end på tv selvfølgelig. Ellers havde jeg et par afslappende dage hvor jeg slappede af, fik samlet op på lektier inden vi, som i mig og Dayna, tog til Wellington onsdag. Vi tog bussen som tog omkring 7 timer!! Virkelig meget, men det gik okay. Da vi ankom tog vi hjem til Kylas flat og om aftenen tog ud og spise på restaurant/cocktail bar kaldet Joes Garage hvor jeg fik en kyllingeburger, hånskåret chips og for dessert delte vi en brownie. Første hele dag i Wellington tog mig og Dayna på shoppingtur og fik købt en del da shopping er meget bedre og meget større her i Wellington. Vi tog hjem og fik lunch i deres lejlighed og efter dette viste Kyla os lidt rundt i byen og tog os med hen til den del af universitetet hun har de fleste af hendes fag. Til aftensmad lavede vi pizza og hyggede med at se film.
Anden hele dag i Wellinton tog vi til Te papa som er national museet her i New Zealand, det var spændende og fik brugt omkring 1-2 timer herinde. Derefter gik vi bare rundt i byen og kiggede, jeg fik købt lidt gaver til min danske familie, og vi fik købt morsdags gave. Vi blev sultne og købte den mest lækre pandekage, en rigtig fransk crepe med nutella og banan, så lækkert altså. Vi tog dem med hjem og spiste dem og fik pizza rester og så en masse film, snakkede med Kyla og hendes flatmates som vi lavede noget med om aftenen.  Lørdag morgen tog vi bussen mod New Plymouth igen og jeg stoppede i Eltham og tog hjem til min veninde Nora som kommer fra Switzerland. Vi bagte en lagkage da vi om aftenen tog til en af de andre udvekslingsstudenter Davids fødselsdag. Vi overnattede her og det var dejligt at se dem igen. Søndag tog vi hjem til Nora igen og hyggede indtil jeg blev hentet omkring 1 tiden. Det car Dayna der kom og hentede mig, men selvfølgelig var min værtsmor med. På vejen hjem stoppede vi for at få en is, og slutte denne ferie af. Til aftensmad kom Rachel, Emma og deres mor Di på besøg og spiste aftensmad hos os. Det har været 2 rigtig gode uger.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Billede spam..